Spring til indhold

Visum til Mozambique

Tilrejsende til Mozambique skal være i besiddelse af et gyldigt pas og have et visum for at få lov til at komme ind i landet.

Få visum i god tid

De Mozambikanske indrejsemyndigheder har på det seneste strammet praksis for udstedelse af visum i forbindelse med indrejse. Det anbefales derfor stærkt, at du søger visum på forhånd for at undgå forsinkelser problemer ved indrejsen. Hvis det ikke er muligt for dig at søge visum inden indrejse, så bør du medbringe invitation fra den organisation eller person, der inviterer dig. Det er vigtigt at søge visum i så god tid som muligt, da der kan være lange ekspeditionstider. Glem ikke at søge visum med flere indrejser (multiple entries), hvis du ønsker at rejse til et nærliggende land og efterfølgende genindrejse til Mozambique.

Visum regler for Mozambique

Link til Udenrigsministeriets hjemme side: Pas og visum til Mozambique

Mozambiques ambassade i Sverige

Mozambique har ingen ambassade i Danmark. Derimod kan du få visum til Mozambique via Mozambiques ambassade i Stockholm, der kan kontaktes på følgende adresse:

Embassy of the Republic of Mozambique
Sturegatan 46,
Box 5801
S-102 48 Stockholm

Tlf. +46 (8) 6660350
Fax +46 (8) 6636729
E-mail: Info@embassymozambique.se 

Visum ved indrejse

Der kan mod gebyr fås turistvisum ved grænseovergangen til Sydafrika i Ressano-Garcia samt ved grænseovergangen til Swaziland i Namaacha. Tillige kan turistvisum fås ved ankomst til Maputo lufthavn. Der betales et gebyr på 82 USD. Dette visum er gyldigt for 1 indrejse i det antal dage man ønsker at opholde sig i Mozambique, dog maksimum 30 dage.

Grundet den mere restriktive praksis for udstedelse af visum ved indrejse anbefaler ambassaden dog generelt, at man søger visum inden indrejse, også i forbindelse med turistrejser.

For yderligere information kontakt venligst Mozambiques ambassade i Stockholm. Det anbefales samtidig at få bekræftet visumreglerne, der kan ændre sig med kort varsel.

Udløbet visum

Det bemærkes, at det koster MZN 1.000 i bøde pr. dag at blive i Mozambique efter et visums udløb. Såfremt visaets udløb konstateres ved udrejsen af landet, pålægges bøden 50%, d.v.s. en dagbøde på MZN 1.500 svarende til ca. DKK 225 (opdateret 3. november 2010).

Mistet pas med visum

Såfremt man mister sit pas med det mozambikiske visum istemplet, skal visum ud-stedes på ny inden tilladelse til udrejse gives. Dette kræver en henvendelse til politiet og immigrationsmyndighederne.

Kontakt Mozambiques Ambassade i Stockholm

Mozambiques flag

Mozambiques ambassade i Stockholm

Sturegatan 46
Box 5801
S-102 48 Stockholm

Sverige 

Tel: +46 (8) 6660350
Fax: +46 (8) 6636729